På denne side vil jeg vise billeder og skrive lidt om hvordan det er at være bidt af en gal strikkepind. Jeg lærte i en meget ung alder at strikke af min mor, og har i mange år strikket lidt. Da mine tre børn var små blev det til meget lidt, nu har jeg fået tiden tilbage og strikker meget. Du er meget velkommen til at lægge en kommentar. Du kan også finder mig på instagram, irene6633 og pinrest, @iremaha Tak fordi du kiggede forbi, kom gerne igen.

Marius

Tirsdag den 3 november

Endnu en Marius er kommet til verden, denne gang i form af en kørepose. Med den smarte detalje, et hul til selen. Opskriften er fra Mariusbogen i str. 1-3 mdr.
Det er ikke den sidste Marius fra min hånd, der er flere på vej, men forhåbentlig bliver der plads til andre mønster.

lidt bliver det da til

Fredag den 16 oktober

Lidt er det da blevet til, selvom jeg har været ukampdygtig i et stykke tid. Jeg har fået strikket denne bluse færdig, garnet fik jeg i fødselsdagsgave. Selvom der ikke var nogen bagtanke med den gave, synes jeg alligevel at hun skal have den. Garnet er mohair fra stof og stil.

Oldemorfirkant igen igen

Søndag den 20 september

Endnu et tæppe er kommet af hæklenålen, denne gang i voksenstørrelse.

klar til vinter

Lørdag den 8 august

Vinteren er lige om hjørnet, så det er med at få strikket huer. Denne er med Marius mønsteret. Der må være noget med det mønster, det er vist 5 gang jeg har brugt det, men jeg tror ikke at bliver træt af den.

Hyggearbejde

Torsdag den 16 juli

Det er dejligt, når der kommer småfolk i omgangskredsen, så har jeg da en undskyldning for at strikke og hækle, det er så hyggeligtSmiler 

varm sommer

Onsdag den 24 juni

Er det sommer eller efterår? Det er ikke rigtig lige til at se og mærke på temperaturen. Det er i hvert fald koldt for fingrene indimellem, så er det dejligt med et par pulsvarmer. De er strikket i Peruvian, er dejlige tykke og varme, så jeg tror jeg kan holde varmen i sommer.  

fana

Søndag den 14 juni

En fana kofte strikket i minialpakka fra sandnes garn, et lækkert blødt garn. Den mangler bare lige knapper, så er den klar til brug.

til alle fødselsdagsbørnene

Tirsdag den 15 april 

 
Så er flaget hejst for alle der har noget at fejer.Smiler

påskegave

Søndag den 5 april


Se lige denne skønne gave jeg har fået. Slut med at garnnøglen render væk, når jeg trækker i garnet, nu bliver nøglen et sted og drejer stille og roligt rundt mens jeg strikker. Det er da smart og nemt. 

mit garn

Mandag den 30 marts


Når noget garn bliver opkaldt efter mig er jeg da nødt til også at købe det. Det kunne meget passende indgå i projekt karklud, og banderolerne vil passe fint i den taske af flettede garnbandaroler jeg er ved samle ind til.

kludestrk

Torsdag den 26 marts


Efter DRs udsendelse, Madmagasinet, tirsdag om microplast, fandt jeg ud af at de blå, gule og røde karklude jeg og sikkert mange andre bruger hverdag, ikke er særlige gode for miliøet. Så nu skal der rigtig strikkes karklude, selvfølgelig i ren bomuld. Jeg slår 70 masker op på p 2,5 og strikker fast rib, 1 p 1 ret 1 vrang og 1 p ret. Jeg synes det giver en god karklud.

fødselsdag

Søndag den 8 marts 


Jeg har i dag været til fødselsdagskaffeslabberas. Som en del af gaverne til de to piger, strikkede jeg to mobilsokker. De vejer bare 9 gram hver. Garnet er strømpegarn. 

Nr. 3

Søndag den 22 februar

 
Her er så Marius nr. 3. Strikket i Peer Gynt til dagens fødselar, Jacob som fylder 23 år idag. Han spurgte for nogen tid siden om jeg ville strikke en trøje til ham, jeg viste et billede fra opskriften, den måtte det gerne være. Senere ombestemte han sig, og så skulle jeg ikke strikke en alligevel. Nå, så snakkede vi ikke mere om det, men jeg besluttede at strikke den alligevel til hans fødselsdag. Han blev vist både glad og overrasket. 

Marius igen igen

Ups tesksten forsvandt, sådan kan det jo gå når man roder lidt rundt. Men her er Marius nr. 4, strikket af restegarnet fra nr. 3. Garnet er Peer gynt og opskriften er fra Marius strikkebogen. Fotomodelen hedder Simon, som også blev den lykkelige ejer af huen.

Hotdog

Torsdag den 5 februar 

 
I disse dagen er det godt med nogle gode varme sokker. Strikket på pind 5 i ragsokkegarn, og med en glad hund på, så kan man da næsten kun blive igodt humørSmiler

Godt resultat

 

 
Lørdag den 31 januar

Jeg lavede for snart længe siden denne trøje/bluse til barselsgave. Her er så den dejlige Karl Andreas, han har lige den rette størrelse, eller er det måske trøjenSmiler Det er ihvertfald dejligt, at se det jeg strikker i brug. Tak for det Lisbeth! 

Pyntesyg hund

Fredag den 16 januar

 
Til en labrador dame må hundesnoren være lyserød og selvfølglig med en blomst. Den er hæklet i murersnor, så den er slidstærk. 

Første strik

Lørdag den 10 januar

 
Så blev det 2015 og årets første strik er færdig. Igen et restegarnsprojekt, en trøje strikket i tykt bomuld, Muskat. 

Til en høre også en hue. 

Nordisk strik

Søndag den 21 december

 
Året sidst stykke strik, tror jeg ihvertfald indtil videre. Nordisk strik til manden min. Den er strikket i mor åse garn, det er lidt krads, men bliver blødere efter vask. Som noget nyt har jeg strikket skulderne sammen, det ser faktisk pænt ud, så det er ikke sidste gang jeg gør det.

Julepynt

Mandag d 1 december 

 
Første dag i julemåneden, og så skal der selvfølglig pyntes til jul. Bilens trækkrog skal også være med. 

Minimarius

Onsdag den 26 november 

 
Så kom der lige en mini udgave af Marius til verden. Et resultat af projekt oprydning af garnlageret. Den er i str. 2-3 år og er strikket i sisu -og er til salg.

kaj på krogen

Lørdag den 15 november 

 
Lidt pynt til bilen blev også lige til. En hæklet Kajkage, munden blev måske lidt for stor. Ihvertfald har jeg fået Kaj på krogen.Smiler stort

Rævesweater

Tirsdag d. 14 oktober

 
Sweateren med rævehoveder blev næsten som den skulle være, eneste fejl er at den lige blev et nr.for lille til den oprindelige modtager. Men det kan jo så bare komme en anden til gode, den er derfor sat til salg, se i webshoppen.

Orange

Lørdag d. 27 september

 
Så blev den orange jakke/trøje færdig, den er strikket i Lima og er dejlig varm og rar at have på. 

Ny model

Mandag d. 18 august

Georgina er flyttet ind på adressen, en længe ventet tålmodig model. Det bliver forhåbentlig nemmere at få gode billeder af trøjer og deslige. Første sweater er denne strikket i Mor Åse garn. Garnet er lidt krads, men bliver blødere efter vask. Designet er mit eget.

Velklædt til sommeren

Mandag d. 16 juni

 
Så er bøjlerne klædt på til sommeren i nogle friske farver. Farverne er mere klare i virkeligheden end på billedet, den røde med blomsten er i virkeligheden pink. 

Blåt

Lørdag d. 14 juni

 
En lille bluse i bomuld til en dejlig dreng

Tunika

Fredag d. 6 juni

 
"Bella" af Lene Holme Samsøe. Strikket i noget garn af akryl, bomuld og hør. Nem og enkel at strikke. Den hænger på en bøjle med hæklet betræk.

Farver

Lørdag d. 10 maj

 
Her er jeg helt farveamok. Trøjen hedder kelim og er det er Charlotte Kaae der har designet den. Jeg er ganske godt tilfreds med den.  

Til hende selv

Tirsdag d. 8 maj

 
Dette garn har været sjovt at strikke med. Det er fra netto og er selvstribende, men striberne kommer i vilkårlig rækkefølge og er også forskellige i nøglerne. Den er strikket oppefra og ned. 

Bamse

Mandag den 28 april

 
Endnu en bamse er hoppet af pindene, der er brugt under 50 gram garn. 

Grønt

Tirsdag d. 22 april

 
Babytæppe med bamse

Lille Per bluse

Onsdag d. 26 februar 


Jeg så den anden dag en klip fra den nyeste far til fire film, at lille Per havde en fin strikket bluse på. Den var jeg selvfølgelig nødt til at strikke. Den er strikket efter str. 4 år, men ser ud til at være en eller to str. Større. Det må være opskriften det er galt med, for det kan ikke være min strikkefasthed;) nå, men der er ikke adresse på blusen, så er nogen interseret så skriv til irene- hansen@hotmail.com. Den koster 75 kr.

Årets første strik

Søndag d. 12 januar 2014

 
Så blev årets første stykke strik færdig. Et tørklæde til hende selv. 

Glædelig jul

Juleaften


Glædelig jul og godt nyt år til alle og tak for i kiggede forbi, kom gerne igen i det nye år til forhåbentlig mange gode strikkeoplevelser.

Huer på samlebånd

Søndag d. 1. December


Tre huer på stribe, samme opskrift nemlig  Stine hoelgaard i kreativ striks julenummer. Huen er nem og hurtig at strikke. Alle tre er faldet i god jord hos modtagerne.

Og den tredje

http://stinehoelgaardjohansen.dk Stine har en hjemmeside, hvor huen også findes.

Højtiden nærmer sig

Lørdag d. 16 november 

 
Et par lysglas til de lange mørke vinteraftener. Det er måske lidt svært at se på billedet, men der er en sølvtråd i garnet. En halv time med hæklenålen og man begynde at ane lidt julehygge.

Velkommen til vores hjemmeside

Lørdag d. 28-9

 
Så er kæreste vante til det unge parKys
 

Velkommen til vores hjemmeside

Fredag d. 27 september


Så kan vinteren bare komme an, halstørklæde og vanter, Julianne  er klar.

Velkommen til vores hjemmeside

Mandag d.16 september

 
Der er blevet tubostrikket, to par sokker på en uge, næsten færdige. Begge par er fødselsdagsgave til to skønne kvinder, som jeg er rigtig glad for at kendSmiler

Barnevogstæppe

Søndag d. 11 august

 
Sidste dag i ferien og sidste dag med barnevogstæppet. Tæppet er strikket fra hjørne til hjørne, og garnet er easy Care fra mayflower. Der er brugt fire nøgler på nær ca 20cm. 

strikket cykel

Tirsdag d. 23 juli

Så er man lige i røde kors genbrugsbutik, og hvad ser man så lige i vinduet?! Den fineste lille børnecykel, der er nogen der er kreative i Ribe, flot! 

sommerblå

Tirsdag d. 9 juli

Endnu et forsøg med selv at farve garn med frugtfarve. Jeg synes at farven minder om vandet i en svømmehal eller blå bolsjer, uanset hvad er det en særlig blå farve som er meget sommerlig.

Kom så sommer

Søndag d. 30 juni

Sommervejr har vi jo ikke, så det må være oplagt at strikke et par vanter til at holde fingrene varme så der kan strikkes videre trods vejret. At de har hver sin farve skyldes at der er brugt restegarn, som lige rakte til og fordi ikke alting er perfekt og fuldstændig ens. De er strikket helt i rib, derfor ser de smalle ud.   

Pippistriber

Søndag d. 16 juni

Det blå, røde og hvide blev til en Pippitrøje. Jeg er blevet inspireret af Lene Holme Samsøe' bog babystrik på pinde 3, og ideen til pippistriberne har jeg haft i længe. Garnet er sisu. 

Strømper

Onsdag d. 15 maj

Her er så resultatet af det hjemmefarvede garn. Farveforløbet blev ikke helt som jeg havde forventet, men det er jo også første gang jeg prøver at farve garn. Øvelse gør som bekendt mester, så det skal helt sikkert prøves igen.

Mormortæppe

Mandag d. 6 maj

Så blev mormor tæppet færdig og vejret er godt til at tage billeder i (udover at sidde på terassen og strikke) Der blev brugt 680 g. bomuldsgarn. Jeg er bare vild med farvene. 

Det skal prøves

Torsdag d. 2 maj

Jeg har for første gang selv farvet garn. Garnet er hvid strømpe garn fra kvickly, og farverne er almindelig frugtfarve. Det var ret nemt og ganske sjovt, og helt sikkeret noget der skal prøves igen. Nu er jeg så bare spændt på hvordan det kommer til at se ud til et par strømper.

søndagshygge

søndag d. 28 april

Der hækles og hækles... med ømme fingre til følge. Lapperne er hæklet sammen i rækker i hver sin farve, og nu skal rækkerne hækles sammen.

Tiltrængt opdatering

Fredag d. 26 april

Der er da vist lige gået lidt tid siden sidste opdatering, men jeg har haft travlt med at både strikke og hækle og mange andre ting. Det er blandt andet blevet til en cardigan i liverpools rød-hvide farver til en rigtig fodboldfan, og et par sokker. Der ud over har jeg hæklet 120 lapper, 15 forskellige farver 8 lapper af hver til et tæppe, det giver rigtigt mange muligheder for at sammensætte farverne. Nå men de skal jo også hækles sammen...

Mange lapper

Årets sidste

mandag d. 31-12-2012

Godt nytår! Årets sidste strikkeprojekt blev denne hue strikket i Alfa, et dejligt blødt uldgarn. Tak fordi du har kigget med her i det forløbne år. Jeg håber selvfølgelig at det fortsætter i det nye år.

Vintersæt

Lørdag den 29-12-2012

Garnpakken med Peruvian Highland Wool, som jeg modtog for en måned siden, er blevet forvandlet til dette vintersæt med halsrør, hue og vanter.

snabelsko til Kathrine

Søndag d. 18 november 2012
Så blev de endelig færdige, snabelskoene. Sammen syning og broderi er ikke lige det sjovest, så derfor har de været lidt lang tid undervejs. Frit efter Charlotte Kaae´s opskrift i bogen: Krydret strik.

monsterbukser

Søndag den 17 juni 20012

Langt om længe blev monsterbukserne færdige. Ja, det tog jo egentlig ikke lang tid at strikke bukserne, men tænderne og øjnene bag på skulle jo syes på! Og det er lang tid siden jeg sidst har broderet, så det tog lidt tid at komme i gang med det. Opskriften fandt jeg på http://ravelry.com Jeg har strikket dem i dobbelt bomuldsgarn.

Æblehagesmæk

søndag d. 4 marts 2012

Hagesmæk til lille Julie. Det skulle jo selvfølglig være med et apple...øh æble på.Forhåbenlig får hun andet at spise. Den er strikket i dobbelstrik, så farvene er modsatte på den anden side. Garnet er bomuld fra lagret.

bonderøvens trøje

Så blev der en god varm trøje til min egen bonderøv, som han selvfølglig blev meget glad for!